I DN Gribskov følger vi myndighedernes forvaltning af lovene og vi går ind i sager, hvor vi synes, at naturen og miljøet bliver presset. Vi har brug for en person, der kan sætte sig ind i den relevante lovgivning og fungere som vores overblik over lovgivningen, således at vi er bedre klædt på til at vurdere, om vi skal gå ind i konkrete sager og som kan bistå os, når vi udfærdiger klager over myndighedsafgørelser.

Vi forestiller os, at du måske læser eller har læst jura, men det er ikke en forudsætning. Det kan også være, at du har rådgivningserfaring fra et andet område eller at du interesser dig for, hvordan vi i Danmark forvalter vores natur og miljø. Du vil få god erfaring, som også kan være nyttigt for dig i forbindelse med andre jobansøgninger.

Spørgsmål til ‘jobbet’ kan stilles til formand for bestyrelsen i DN Gribskov, Linda Bruhn Jørgensen på tlf. 40 88 17 95.